Her i efteråret havde Oliver Stone premiere på sin helaftensfilm Alexander om den store makedonske hærfører Alexander den Store, spillet af Colin Farrell, og her forleden var det så min tur til at overvære filmen. Jeg havde set frem til at se filmen, men den efterlod mig med et blandet indtryk. For at tage det negative først springer den meget frem og tilbage i handlingen, med Anthony Hopkins i det gamle Grækenland som fortælleren, der unødigt afbryder historien om Alexander. Og bedre bliver det ikke af at Alexanders levned strækker sig over 33 år med ekstra flash-backs ind imellem. Historikken kunne være fortalt mere elegant, hvilket også kunne have skåret lidt af den næsten lidt for lange film. Disse detaljer kan dog ikke overskygge det faktum at det er en stor film om en stor mand, med flotte panoramaer og intense slagscener. En af de ting der har været diskuteret forud for premieren var, om Alexander var bøsse eller biseksuel på grund af hans nære forhold til barndomsvennen Hephaestion, men jeg finder det er et irrationelt spørgsmål. Begge begreber er opstået i vor tid, og i det gamle Grækenland var det ganske normalt at unge fyre omgikkedes hverandre. I filmen ser vi flere intime scener mellem de to, men to gange bliver scenen afbrudt af et kvindfolk, der fuldstændig overrasket og frapperet spørger om de elsker hinanden. Spørgsmålet bliver aldrig besvaret med ord, men med datidens normer ville spørgsmålet heller aldrig være blive stillet. Alexander ville gå i døden for Hephaestion, men med kvinder ville han bare tage sig en ny. På den måde er der noget usædvanligt trygt og vedkommende ved filmen. Her ser vi to parter hvor begge vil (og kan) forsvare hinanden til det sidste, og ikke som i det klassiske mand/kvinde forhold på filmen hvor det altid er manden der skal forsvare kvinden, et uligevægtigt forhold jeg aldrig har haft videre forståelse for. Derfor er Alexander en meget mere vedkommende film end så mange andre. Venskabet mellem de to viser nemlig, at som blodsbrødre kan man nå længere end de fleste, ikke bare i det 4. årh. f.Kr., men også i dag i 2005.