Så fik vi endelig det folketingsvalg der er blevet talt om i korridorerne den sidste måneds tid. Det var ellers antaget at valget ville blive udskrevet straks i det nye år, men flodbølgen i det Indiske Ocean satte en midlertidig stopper for de planer. Men nu mener Anders Fogh at vi har fået disse enorme ødelæggelser på så meget afstand at vi atter kan koncentrere os om de politiske aktiviteter her i vor egen hjemlige andedam, så den 7. februar stiller størsteparten af de stemmeberettigede op foran valgurnerne. Hvem er det så lige der skal have min stemme i år? Tjaahhh! Ikke specielt let, synes jeg. Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg altid har stemt på et af de borgerlige partier, men i år synes jeg det er svært at finde et parti der matcher mine tanker om den politiske udvikling her i landet. På mange måder synes jeg at VK-regeringen har gjort det ganske udmærket, men samtidig er der blevet sat ikke så få lus i skindpelsen. Trods Foghs forsikringer om det modsatte er det min opfattelse at de seneste tre års politik ikke har gavnet miljøet herhjemme, snarere tværtimod. Ligeså er det min opfattelse at størsteparten af de økonomiske gevinster har tilfaldet dem der i forvejen har deres på det tørre, hvilket det jo ses ved boligpriserne hvor de velbjærgede får skattetilskud til at deres afkom også kan blive boligejere, mens dem der ikke er boligejere nu kan se endnu længere efter den mulighed. Værst er det dog med den indvandrerfjendske hetz som Foghs giftermål med Pia Kjærsgård medfører. Jeg mener ikke det er god borgerlig politik at indskrænke individets rettigheder, men det er det der er sket for indvandrerne, og som vel vil ske i endnu højere grad hvis Fogh fortsætter. For Fogh har jo intet alternativ til Dansk Folkeparti hvis han fortsat vil være statsminister, efter at Marianne Jelved har slået hånden af ham. Jeg tror det bedste bud for landet vil være en VKR-regering, der kan give den borgerlige politik et mere menneskeligt ansigt, men den mulighed tror jeg desværre Marianne Jelved spænder ben for. Tjaahhh!