|
|
Et hurtigt besøg i Chicago
|
Torsdag, 03.03.05
|
Hvad kendte jeg til Chicago før jeg kom herover? Ikke særlig meget: mest at byen i forbudstiden var sæde for et af de berømteste mafiasyndikater under Al Capone, samt at det er i Chicago man finder USAs højeste bygning - både før og efter World Trade Centers kollaps. Det var derfor en helt ny by jeg skulle lære at kende på halvanden dag. Mit hotel lå helt perfekt midtvejs mellem downtown og gå-i-byen kvarteret og næsten indenfor gåafstand til begge. Så allerede samme aften kunne jeg udforske nattelivet på Lucky Horseshoe Lounge, et hyggeligt sted med god stemning og skiftende gogo-boys på bordene. Ligesom på g Lounge for syv år siden i New York, jo der er forskel på USA og lille Danmark. Her til morgen viste det sig så at mit hotel lå endnu mere ideelt, for fra mit værelse på 12. sal havde jeg udsigt over byens største park Lincoln Park og videre ud over Lake Michigan. Det skulle udnyttes, og efter en times frisk løbetur i syv minusgrader, efterfulgt af et bad og en spartansk morgenmad var jeg klar til en tur downtown. Vejret var perfekt med strålende solskin, men dog koldt i skyggen af de høje bygninger. Chicago kaldes også The Windy City efter de kolde vinde der fra Canada blæser ned over søerne, men der var ikke megen vind i dag. Et af dagens mål var et besøg i Sears Tower, Amerikas højeste bygning, men trods det tydelige landmærke lykkedes det mig at gå forkert og tage elevatoren til toppen af John Hancock Center. Først herfra fandt jeg ud af at jeg kun var i Chicagos trediehøjeste bygning; selv om jeg her var på 101. etage var der altså stadig bygninger der var højere. Til gengæld kunne jeg så fordybe mig i den historiske udstilling om byens udvikling fra simpel handelsstation til mangemillionby på 140 år. Sears Tower fik jeg dog også besøgt, men på vejen dertil passerede jeg forbi Marina Citys to karakteristiske majskolbeformede skyskrabere. Disse to huse kunne jeg genkende fra en bog, jeg for 30 år siden havde læst om fremtidens byggeri, og det var meget tankevækkende at se disse bygninger live, her i det 21. århundrede.
|
|