Denne blog kunne meget vel have omhandlet turen til Grand Canyon som vi var ud på i forgårs, men sådan skal det ikke være! I stedet vil jeg dreje søgelyset mod en ganske spændende by, Moab i den østlige del af Utah. Jeg ved ikke helt hvad der havde fået mig til at søge til Moab, en fornemmelse af at der var noget spændende at lave her, og så lå byen meget belejligt på vejen mellem Monument Valley og Aspen. Allerede da vi kørte ind i byen i går aftes fik jeg den underlige fornemmelse af, at her var der et rart sted at være. Vi checkede ind på det motel jeg i forvejen havde bestilt plads på, Rustic Inn Motel, og ganske mod traditionen blev vi ikke hængende på motellet; jeg skulle i hvert fald ud og se hvad byen havde at byde på, og Erik var med på både en kaffe og en pils. Første stop var Slickrock Café som ved første øjekast var en pudsig blanding af en café og en tøjbutik, og så alligevel ikke. Slickrock Café var mere et koncept hvor de over en øl forsøgte at sælge ideen om freestyle-livet man kan leve i og omring Moab, symboliseret med en gekko der slænger sig i Delicate Arch. Selvfølgelig måtte jeg have en af deres koncept-singlets! Næste stop var Poplar Place, en mere almindelig bar, hvor der dog ikke gik fem minutter før jeg var faldet i snak med en af de lokale om sneforholdene oppe i Rocky Mountains. Ikke nok med at fyren også forhørte sig hos bartenderen, han gav mig også et direkte telefonnummer til hvis jeg skulle have præcise oplysninger om Independence Pass (som vi gerne skulle krydse i morgen). Her til formiddag trissede vi rundt i byen og tog en dejlig slapper mens vi betragtede de mange hjemmebyggede biler der kørte rundt her. Byen var som en blanding af Buis, Chamonix og Zinal, tilsat et stænk amfetamin, og selv om man bruger flere uger her kommer man ikke til at kede sig. Den første uge vil gå med at besøge nationalparkerne Arches, Canyonlands og Needles, og så er der så mange andre sjove ting man kan foretage sig off the beaten track. Moab er helt sikkert en by jeg må vende tilbage til.