Netop hjemvendt fra Himalayas bjerge ville det have været ganske passende at udbrede sig om, hvad jeg har fået trådt under fode i de forgangne seks uger, men der er desværre ikke så meget at fortælle om lige her og nu. Det har ganske vist været en stor oplevelse at rejse rundt i Tibet, og især at køre landet tyndt i en LandCruiser - både på og udenfor "vej", men rent bjergmæssigt har turen været lidt af en skuffelse, idet jeg i lighed med i 1997 er kommet hjem igen uden at have besteget en eneste top. Det skyldes dog ikke manglende engagement fra vores side, men mere en længere periode med dårligt vejr da vi skulle stige op til vor øvre lejr, samarbejdsvanskeligheder med det staff der ledsagede os på turen ovenfor Everest Base Camp, samt ikke mindst nogle ret så ugidelige yakokser, der opgav ævred længe inden vi var nået frem til vor planlagte basislejr på NE Rongbuk Glacier. Vi fik derfor ikke etableret basislejr så højt som vi gerne ville, men måtte nøjes med at have den liggende i 5840 meters højde, og på grund at det dårlige vejr nåede vi knap nok op på 6000 meter som det højeste. Når det så er sagt skal det også siges at vi fungerede rigtig godt sammen. Jacob og jeg havde ikke på noget tidspunkt problemer med højden, til trods for at basislejren lå en god kilometer over Montblanc-højde, og trods de mange genvordigheder undervejs formåede vi at holde humøret højt til det sidste. Der kan derfor næppe være nogen tvivl om, at vi i den nærmere fremtid skal på en ny ekspedition i stedet for denne, der nærmest løb ud i sandet, men det må dog lige afvente at finanserne har sundet sig lidt igen.