|
|
Danmark verdensmestre i fodbold
|
Fredag, 12.08.05
|
Som regelmæssige læsere af denne klumme vil vide, så er jeg ikke den store fodboldfan, snarere tværtimod. Men der findes dog undtagelser, og en af disse er det verdensmesterskab som IGLFA afholdt i Valbyparken i forgangne uge. Jeg ved udmærket godt at FIFAs verdensmesterskab tiltrækker sig langt større medieomtale end IGLFAs, men så meget mere grund er der til at omtale det her. IGLFA (International Gay and Lesbian Football Association) havde i år valgt at henlægge verdensmesterskabet til København, hvor der i alt deltog 423 spillere, fordelt på 278 bøsser og 145 lesbiske. Finalen blev spillet i søndags, og hvor det på herresiden var det franske hold Paris PAEC der vandt kan vi på kvindesiden faktisk kalde os verdensmestre i fodbold, idet det var det danske hold PAN Fodbold & the Hildebrandts som drog af med sejren. Min interesse gik dog ikke så meget på boldspillet som sport, men mere på de mange sporty fyre der i kampenes anledning havde fundet vej til København. I denne anledning blev der afholdt en række arrangementer for vore udenlandske gæster, men det var jeg ikke vidende om da jeg før sommeren meldte mig som bartender ved SLM's Sport & Sneakers Night. Jeg blev glædeligt overrasket! og natten blev både lang og hyggelig. Desværre var der en del der skulle op og spille den næste dag, men jeg skal da gerne her rette en cadeau til Hotlanta Heat for en god aften (og nat) på tværs af Atlanten.
www.vm2005.dk
|
|