Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 18. august 2005
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Vort muddersmål er hæsligt! Torsdag, 18.08.05

Det kan være at jeg er ved at blive gammel og sart, men jeg lurer på om jeg er den eneste der finder at det danske sprog er ved at blive for grimt? I nogen tid har jeg oplevet at jeg stort set hver dag har måttet slukke for radioen fordi jeg ikke kan klare at høre de nye danske gruppers eller solisters udgydelser. Det kan så være at det er det samme for de engelsksprogede numre, men her er det trods alt lettere at lade være med at lytte efter teksten. Det er dog noget der tyder på at det er ganske populært at bruge et snavset sprog. Jeg har tidligere her i min klumme set mig sur på Aalborgdrengen Niarn, men han er så absolut ikke alene om snakken. Vanen tro overhørte jeg en af P3's hitlister her i weekenden, og gudhjælpemig om ikke to af de tre mest populære numre excellerede i et snavset sprog. Den ene var et kvindfolk som åbenbart er interesseret i at bryde med kæresten og sender ham iväg med et "Fuck dig!" - uagtet det faktum at det hun faktisk siger er, at hun gerne vil i bukserne på ham! Og det andet nummer var med et lignende emne, nemlig 'Magtens Korridorer' med "Lorte parforhold", og den kører videre i samme skure. Jeg er mere af den opfattelse, at hvis ikke man har noget fornuftigt at sige er det bedre at holde mund. Et er at parforholdet knirker, men hvorfor fa'n skal man udbrede nyheden over det ganske land? Come on, get a life! og se at komme videre. Livet er jo for kort til sure miner, men det et åbenbart det der skal til for at sælge plader. Eller er det forfladigelsen og ringeagten af det danske sprog der gør at der ikke er så mange der køber plader mere, og man langt hellere downloader numrene på obskure fildelingstjenester? Jeg siger blot lige som Søren Brun: Jeg græmmes!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.