Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 24. august 2005
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Batmans lille hemmelighed Onsdag, 24.08.05

For tiden er filmen Batman Begins oppe og vende i biograferne, hvor man får hele forhistorien at vide om hvad der skabte den berømte flagermusmand. Der er dog én ting som vi hverken får be- eller afkræftet, nemlig det interessante spørgsmål om Batman er bøsse eller ej. Selv om rettighedshaverne til Batman-figuren, DC Comics, nægter at der skulle være andet end et rent professionelt forhold mellem Batman og Robin er der mange, der - måske med rette - hævder at der foregår interessante ting i Bathulen når ikke lige parret er på forbryderjagt i Gotham City. Og når nu DC Comics ikke har lyst til at tegne Batman og Robin fra den homoseksuelle vinkel er der heldigvis andre der gør. Den amerikanske kunstner Mark Chamberlain, som tidligere har gjort sig bemærket for kontroversielle billeder af Kylie Minogue, har begået en række akvareller af Batman og Robin i homoerotiske situationer, der giver et realistisk bud på, hvordan forholdet mellem de to kunne være når spotlightet er slukket. DC Comics er naturligvis rasende og kræver billederne fjernet fra Kathleen Cullen Fine Arts Gallery i New York hvor de er udstillet, men efter sigende skulle det ikke være sket endnu, tværtimod tror jeg nok den ekstra omtale kan få billedernes pris til at løbe yderligere i vejret. Billederne er også udstillet på netgalleriet www.artnet.com og galleriet her er ligeledes blevet bedt om at fjerne billederne, men i skrivende stund kan man stadig beskue billederne her.

"Bat-Nap" - Et tag i skridtet er bedre end ti skridt på taget...
www.artnet.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.