|
|
Katrina giver anledning til overvejelser
|
Fredag, 02.09.05
|
Jeg havde egentlig tænkt mig her i dagens klumme at spinde en ende over de store oversvømmelser som heftige skybrud i sidste uge har skabt i Schweiz, Sydtyskland, Østrig, Rumænien og andre steder, men fra tid til anden bliver jeg overhalet indenom af begivenhedernes udvikling. For i mellemtiden er orkanen Katrina gået i land på den amerikanske Golfkyst og har bogstaveligt talt sat New Orleans under vand. Omkring trefjerdedele af byen er dækket af op til seks meter vand, og det må frygtes at tusindvis af mennesker er omkommet i vandmasserne. Der er massive reportager i alle medierne og på nettet så nærmere detaljer om katastrofen kan hentes her. Med USA som den eneste tilbageværende supermagt, der gerne vil styre hele verden, kan man dog undre sig over at redningsindsatsen var så sporadisk og ukontrolleret i de første dage. Det er jo ingen hemmelighed at New Orleans mestendels ligger under havets overflade, hvorfor det burde være en selvfølgelighed at redningsberedskabet har diverse nødplaner og evakueringsplaner klar til brug, og at mandskabet står klar inden orkanen bryder løs. Men i stedet har politiet anvendt ressourcer på at arrestere folk der flygter fra området i stjålne biler. Og præsident Bush har endnu en gang glimret ved sit fravær. Ved terrorangrebet på World Trade Center i 2001 fortsatte han sit besøg på en kommuneskole efter han havde fået melding om angrebet, og i denne omgang var Bush på ferie, og der gik dage inden han endelig vendte tilbage til Washington. Der tegnes mere og mere et billede af en amerikansk præsident der danser som marionetdukke, ført af - ja hvem? Måske det kan være at amerikanerne nu endelig får øjnene op for konsekvenserne af deres absurde overforbrug af jordens ressourcer. Det kan selvfølgelig ikke bevises at Katrina er et resultat af drivhuseffekten, men det er fastslået at den globale opvarmning giver kraftigere vejr og altså også stærkere orkaner. Stærke nok til at nedbryde diger man troede sikre. Hvor længe mon man tør bruge tiden på at lede efter beviser og sammenhænge i stedet for at gøre noget ved problemet?
|
|