Som en naturlig forlængelse af Anti Doping kommissionen blev der samtidig oprettet UIAA Discipline and Appeals Commission. Denne har nu været i funktion i et år, men man arbejder stadig med at komme endeligt ‘på plads’. Der er nærmest tale om en dobbeltkommission, idet kommissionen på den ene side arbejder med at indføre ensartede regelsæt, men på den anden side også skal foretage afgørelser såfremt de disciplinære regler ikke bliver fulgt. Dette havde skabt nogen diskussion om, hvorvidt det vil give en fair behandling over for udøvere der måtte blive anklaget for brud på reglerne, og især Renato Nicolai, præsident for Anti Doping kommissionen var bekymret for dette. På den anden side ønskede man ikke at oprette for mange kommissioner i UIAA, dels på grund af risikoen for unødigt bureaukrati, dels på grund af de følgende større udgifter, og endelig fordi Klenner-rapporten netop havde anbefalet at man forsøgte at reducere eller i hvert fald ikke forøge antallet af kommissioner. Der blev også arbejdet på at udvide kontaktfladen til medlemsorganisationerne, således at kommissionen kunne sikre sig at man i de enkelte lande fulgte de rette spilleregler, og at medlemsorganisationerne viste sig handlekraftige hvis der blev fundet brud på reglerne. Man kunne dog glæde sig over at det var meget sjældent der fandt brud på reglerne sted. Der havde i de forløbne to år ikke været nogen tilfælde der krævede kommissionens arbejde, kun i et enkelt tilfælde havde der været brud på reglerne, det var sket i Østrig, og her blev de nødvendige foranstaltninger udført tilfredsstillende af medlemsklubben.