Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 24. oktober 2005
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Rapport fra Mountain Protection Commision Mandag, 24.10.05

Præsident for UIAA Mountain Protection Commission (MPC) Dave Morris har i det forgange år arbejdet tæt sammen med Alan Blackshaw og fhv. Sport & Development Director Roger Payne (alle tre englændere), og størstedelen af kommissionens rapport omhandler måske ikke overraskende kommissionens syn på sagen om UIAA Board’s fyring af Roger Payne. MPC kommer dog også med nogle gode nyheder, primært at det med Alan Blackshaws hjælp er lykkedes at bevare Ratho Adventure Centre i Edinburgh som et af de førende centre i verden for indendørs klatring (hvad det så egentlig har med Mountain Protection at gøre). Kommissionen fremlagde på sit møde i maj en foreløbig arbejdsplan for kommissionens arbejde i de kommende fire år, til forventet endelig godkendelse ved generalforsamlingen i Banff i 2006. Arbejdsplanen går primært ud på et forøget samarbejde om grænseoverskridende national- og naturparker og input til en række workshops under World Commission on Protected Areas, besluttet ved World Park Congress i 2003, men da den fremlagte arbejdsplan forudsatte aktiv deltagelse af Roger Payne er det sandsynligt at den endelige plan vil blive reduceret i omfang. Der har i det forløbne år dog også været enkelte aktuelle sager der rækker ud over Storbritannien. Således er der kommet en henvendelse fra Georgien om bistand til en projekt om mini-vandkraftværker, der kun har en begrænset miljømæssig indflydelse. Derimod har MPC midlertidigt måtte standse arbejdet med UIAAs miljømærke på grund af usikkerheden om Roger Paynes fremtidige arbejde i UIAA.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.