Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 25. oktober 2005
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Rapport fra Medical Commision Tirsdag, 25.10.05

Selv om der er meget opmærksomhed på risiciene ved højdesyge og forskellige ødemer er det stadig ganske banale sygdomme og dårligdomme, såsom diarré, dårligt vand og fejlernæring der er mest til gene for trekkere og bjergbestigere. UIAAs medicinske kommission (MedCom) beskæftiger sig dog med begge dele og har for nylig lagt et dokument om højdesyge ud på sin hjemmeside, dog næppe et dokument for lægmænd. Derimod vil en kommende dokumentation om forhold ved rensning af drikkevand komme ud i to versioner, en for lægfolk og en for de mere professionelle, ligesom et dokument om korrekt ernæring i bjergene er på vej. I det hele taget gør MedCom meget ud af at viderebringe sine erfaringer til den brede kreds, og her er kommissionens hjemmeside under UIAA det primære middel. I det forgangne år er der blevet nedsat en arbejdsgruppe der beskæftiger sig med virkningen af forskellige typer medicin i højden. Man har i gruppen naturligvis beskæftiget sig med diamox og kommer i nær fremtid med en rapport der lægger vægt på den korrekte dosering af dette stof. Man har også undersøgt gingko biloba, en naturmedicin der bruges af nogen, men trods adskillige forsøg har man ikke kunnet konstatere at midlet skulle hjælpe til hurtigere akklimatisering. Lige i øjeblikket studerer man virkningen af viagra (!) hvilket måske lyder temmelig bizart, men diamox var jo heller ikke lanceret som en højdemedicin fra starten af...
http://www.uiaa.ch/?c=167
Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.