Så er gårsdagens kommunalvalg overstået, og som det vel næppe kan komme bag på nogen er det atter en gang Socialdemokratiet der har taget posten som overborgmester hjem. Højrefløjen formåede ikke på noget tidspunkt at stable et troværdigt alternativ sammen, og efter at de Radikales leder Klaus Bondam kort før valget erklærede at han ville gå i samarbejde med socialdemokraterne efter valget var resultatet givet på forhånd. Så efter at socialdemokraterne har ledet København i 102 år tager de nu fire år mere, nu under ledelse af Ritt Bjerregaard. Det kan være at Ritt Bjerregaard på nogen måder kan være en god politiker, men jeg synes alt for ofte hun har ageret som en hund i et spil kegler. Som en af hendes modkandidater udtalte for nylig har hun ofte sprængt de fora til atomer som hun har deltaget i. Hun har i hvert fald ikke gjort sig heldigt bemærket i sin tid som EU-kommisær eller som bolighaj på Frederiksberg på borgernes bekostning. De senere år har hun dog ført en tilbagetrukket tilværelse som plantageejer på Fyn, så hvad er det lige hun har med København at gøre, som nævnt i en tidligere klumme. Her jeg også causeret over Ritts udmelding om at busterminalen på Rådhuspladsen bør fjernes, en udtalelse som kunne skabe et lille håb blandt os københavnere om at Ritt måske endelig kunne få løst det problem, hvis blot vi valgte hende som overborgmester. Det har vi så gjort i går, men allerede i dag trækker hun i land igen og udtaler til Ritzau at det vil være dumt at bruge penge på det, hvis Rådhuspladsen alligevel engang i fremtiden skal lægges om i forbindelse med et nyt metroprojekt. Tak for kaffe! Hvis hun fra starten har haft det forbehold, der reelt set forhindrer hende i at udføre sit valgløfte i valgperioden, hvorfor så nævne det? Er der ikke bare tale om valgflæsk, ganske som jeg forudså det for halvanden måned siden?