Til februar skal der atter afholdes generalforsamling i Dansk Bjergklub, en generalforsamling, der denne gang måske er den mest betydningsfulde i mange år af klubben. I over et år har bestyrelsen arbejdet på en fusionering af Dansk Bjergklub med alle øvrige klatreklubber, for derved at lave den landsdækkende enhed Dansk Klatreforbund. De første skridt er allerede taget, ved at bjergklubben har meldt sig ind i Dansk Sportsklatreforbund, der kommer til at blive det fremtidige nationale forbund. En række af klubbens aktiviteter bliver lagt over i det nye forbund, specielt kursusprogrammet, der allerede fra næste år flyttes over i forbundet. Alle disse tiltag kræver bl.a. nye vedtægter, der skal godkendes på den kommende generalforsamling, således at formalia er på plads. Men hvad vil Dansk Bjergklub så være for en størrelse efter den nye organisatoriske omlægning? Det bliver der løftet lidt slør af i det seneste nummer af klubbens medlemsblad Klatring, hvor der er et interview med nuværende formand Henrik Jessen Hansen. Han trækker et scenario op, med en bjergklub, der bygger på konkurrence- og klatresport, og i praksis ændrer klubben status fra at være en bjergklub til at være en klatreklub. Det er en udvikling der har været i gang i nogle år, siden klubbladet i 2003 ændrede navn til Klatring, og senest ved forsøget at flytte klubbens mødelokaler i København ud til klatrevæggen på Sundholm, således som det skete i Århus for et par år siden. De nye vedtægter stadfæster denne tendens, idet aktiviteterne bjergvandring og bjergbestigning i formålsparagraffen bliver erstattet af det mere prosaiske 'bjergsport'. Som dr. Hansen formulerer det: "I de vedtægter vi arbejder med nu er den formuleret lidt skarpere og fokuseret på at de fleste i dag er klatrere og den gamle del af formålsparagraffen, hvor bjergvandring stod stærkt bliver taget ud. Det er klatring af en eller anden form fra vægklatring til store vægge og store bjerge." Dr. Hansen følger op med at sige at der fremover ikke skal lægges ressourcer til bjergvandring. Så vidt formanden. Spørgsmålet er så blot, om det virkelig er den vej vi skal gå. Jeg ser nemlig intet til hinder for, at bjergvandrere ikke skulle være lige så velkomne i bjergklubben som bjergbestigere. Jeg mener at Dansk Bjergklub bør være et forum for alle bjerginteresserede, og tror at der er mange bjergvandrere som med tiden bliver til bjergbestigere, al den stund at bjergbestigning jo blot er en avanceret form for bjergvandring. Men måske jeg tager fejl. Måske det virkelig er medlemmernes holdning at der ikke længere skal være plads til bjergvandrere, og i det tilfælde må jeg naturligvis tage mit medlemskab af bjergklubben op til revision. Selvfølgelig kan jeg fortsat personligt opfylde formålsparagraffen, men kan jeg fortsat være medlem af bestyrelsen af en klub, hvis formålsparagraf udelukker en af mine store bjergmæssige interesser? Til februar har jeg været medlem af bestyrelsen i syv år og er nu på valg igen. Jeg har således knap seks uger til at overveje min fremtidige position i bestyrelsen.