Selv om vi nu snart skriver midten af marts er der ikke noget der tyder på, at vinteren vil slippe sit tag i Danmark. Ikke fordi det har været ekceptionelt koldt, men det er temmelig usædvanligt at landet stort set har været dækket af sne lige siden starten af januar. Med temperaturer lige under frysepunktet i dagtimerne har det ikke rigtig været muligt for solen at smelte sneen ved egen kraft, og så snart man bevæger sig væk fra gader og stræder ligger sneen stadig. De sidste halvanden uge har vejret været ret så kedeligt, overtrukket og gråt med lidt sne i ny og næ, så det ikke engang har været muligt at komme ud og løbe en ordentlig tur, men i dag var vejret fint, og her til eftermiddag tog pokker ved mig. Gav pokker i de isglatte veje og stier, pakkede pigskoene og tog en tur i Dyrehaven. Og efter at have klædt om og skiftet sko satte jeg kursen mod Eremitagen. Det var en dejlig solfyldt eftermiddag uden så meget vind, og inden jeg havde set mig om havde jeg passeret Eremitagen og var på vej mod Mølleåen. Så langt havde jeg nu ikke tænkt mig at løbe, så jeg fortsatte ad nogle småstier på tværs. Jeg kunne dog ikke undgå min skæbne, så skide være med det. I god fart løb jeg så ned over de isede skrænter og krydsede Mølleåen - jo, pigsko var en rigtig god ting i det her føre, hvor fodgængerne forsigtigt listede rundt for ikke at glide. Jeg løb så en stund langs Mølleåen, og ved Raadvad vendte jeg snuden mod Eremitagen igen. Netop som jeg havde forladt Eremitagen gik solen ned og det blev lynhurtigt koldere. Så jeg sluttede af med en hurtig tur ned gennem Ulvedalene, og efter at have passeret Peter Liep løb jeg om ad Klampenborg for at finde tilbage til min deponerede rygsæk. Jeg skulle kun have været ude en times tid, men da jeg kom hjem igen var det allerede mørkt og jeg havde næsten brugt tre timer! Men det havde været tre dejlige timer.