Intet år uden nye ledelsesmetoder. Lige for tiden er Lean-metoden noget af det mest hippe, udviklet på Toyota-fabrikkerne i Japan, og som går ud på at finde spild ved arbejdsprocesserne og herefter gennemføre de nødvendige ændringer, kaldet kaizen på japansk. I kaizen findes syv former for spild, kaldet muda, og Politiken beskrev i søndags, hvordan en almindelig proces som at lave kaffe til en ven på besøg kan afsløre disse syv former for spild. Pudsigt var det dog, at jeg med alle de nævnte problemstillinger allerede helt eller delvist havde taget højde for spildet, som jeg beskriver det i de følgende syv former for muda. Unødvendig bevægelse: Hvorfor ikke lade skeen til kaffen ligge fast i dåsen i stedet for at hente den i skuffen hver gang? Den ligger allerede i dåsen!. Ventetid: Hvorfor ikke fylde op i kaffedåsen mens vandet løber igennem? Jeg holder altid min kaffedåse fyldt! Transport: Hvorfor står kaffemaskinen så langt fra vandhanen? Min kaffekande står i skabet nærmest vasken! Lager: Det er spild at lave kaffen i en kande, der fungerer som mellemlager før den hældes på en termokande. Jeg laver altid kaffen direkte i termokanden! Fejl: Hvor ofte går man ikke i stå mens man står og tæller antal skeer? Jeg ved som regel hvor mange der kommer til kaffe! Uhensigtsmæssig proces: Hvorfor bruger Michael ikke en rigtig måleske i stedet for en teske - det ville blive mere præcist og han ville spilde mindre. Jeg har min kaffemåleske liggende i kaffedåsen! Overproduktion: Det er åndssvagt at lave en hel kande, hvis Michael og Mikkel blot skal have en kop hver. Jeg laver hver gang kaffe til mine daglige to krus, med mindre jeg får gæster, så laver jeg en hel kande! Der er med andre ord ikke noget nyt under solen med Lean-metoden, det er blot almindelig sund omtanke.