Efter nu ikke at have været ude med rygsæk på nakken siden jeg i februar kom hjem fra Argentina, er det nu endelig ved at være tid for at komme ud igen. I morgen tager jeg med bussen til Sverige for at tage op og lave en længere vandretur i Värmland, og da jeg ikke lige havde været i motionscentret de sidste dage og syntes jeg trængte til et bad inden jeg tog på tur, travede jeg i stedet ned i Idrætshuset for at få denne lille detalje på plads. Selv om jeg ikke har trænet med Sparta i over fem år er jeg stadig medlem af klubben, og kan nyde de rettigheder man har som klubmedlem, med hensyn til adgang til faciliteterne. Og det var som at træde tilbage til halvfemserne, da jeg kom ned i omklædningsrummet. Der var nemlig ikke sket en tøddel siden jeg regelmæssigt frekventerede Idrætshuset. Inde i det diminutive baderum med blot tre brusere kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at disse ydmyge faciliteter - ud over at servicere vel nok byens største løbeklub - også har fostret nogle af landets største atletikstjerner. Et ganske simpelt rum, måske tre gange tre meter, og jeg tænkte uvilkårligt tilbage til de gange after træning hvor vi trængtes under bruserne, og nærmest måtte bevæge os i rundkreds for at alle kunne få gavn af det varme vand. Jeg mente dog at kunne huske, at der i sin tid var væsentlig mere tryk på vandet, men måske bruserne bare var blevet kalket mere til i mellemtiden. Uanset de spartanske betingelser kunne jeg ikke undgå at længes lidt tilbage til dengang i de gode gamle dage. Da jeg kort tid efter vandrede hjem gennem Fælledparken, til en duft af forår i muldjorden, tænkte jeg på om ikke jeg skulle begynde at benytte Spartas tilbud lidt mere.
www.sparta.dk