I februar 1980 havde jeg købt min første sovepose, og den skulle selvfølgelig prøves af på en tur i skoven. Telt havde jeg dog ikke noget af, så det blev blot en bivuaktur til Gribskov. Få måneder senere købte jeg så mit første telt, senerehen kendt som "den gamle dame", og jeg havde nu brug for en mere beskyttet og afsidesliggende lejrplads, som jeg fandt lidt længere inde i tykningen. Den holdt så kun til november 1981, hvor et kraftigt stormvejr gjorde en ende på den plads. Ved den følgende besigtigelse lå tre svære stammer tværs over pladsen, og i løbet af det kommende forår blev hele denne del af skoven ryddet. Det var på tide at finde en ny lejrplads, og den fandt jeg sammen med min gamle skolekammerat Ole i en lavning ikke langt derfra. Dengang var der tale om en nyplantning, hvor man nærmest kunne kigge hen over trætoppene, men det kan man så afgjort ikke længere. I den forgangne weekend var det så atter blevet tid at gense den gamle lejrplads, så Ole og jeg var deroppe for at tilse pladsen. Der havde for nylig været en kraftig udtynding, men selv om det betød at der lå mange stammer på kryds og tværs var der også masser af brænde. Vores gamle bålplads var traditionen tro spredt for alle vinde af skovfolket, men inden længe havde vi samlet sten sammen til en ny, og så var det bare med at gå i gang med aftenhyggen. Til god grillmad og en god flaske vin. Jo, selv om det er over 25 år siden jeg overnattede i Gribskov første gang har skoven ikke mistet sin charme, tværtimod stod den så flot som sjældent set. Der bør ikke gå så lang tid igen før vi atter tager derop.