Den forgangne vinter var min O-klub Lyngby Orientering inde i en af sine værste kriser nogensinde. Som så mange andre klubber havde Lyngby også svært ved at trække frivillig arbejdskraft, og det var nu nået så vidt at der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvorved klubben skulle fusioneres med en anden klub. Der var stort flertal for sammenlægningen, men kun takket være manglende fremmøde på den første generalforsamling og manglende kvalificeret flertal på den følgende kunne sammenlægningen ikke blive en realitet. Så klubben opnåede alligevel at kunne fejre sit 50-års jubilæum, omend fremtiden er temmelig uvis. Således finder jeg det afgørende at de resterende medlemmer fortsat gør deres til at vise Lyngbys farver ved de klubdyster vi stiller op i, og en af de meget traditionelle dyster er den årlige Triangelmatch over Sundet mellem Lyngby Orientering, OK Skærmen (ved Hareskoven) og OK Syd (for nylig fusioneret med OK Malmö), som fandt sted forgangne weekend. Beklageligvis kunne der kun skrabes sølle to medlemmer frem blandt Lyngbys medlemmer, så Per og jeg måtte gøre hvad der stod i vores magt for at det indlysende nederlag ikke blev alt for fatalt - når nu det er de ni bedste fra hver klub der tæller er to jo ikke så meget - Skærmen stillede med ni, og arrangørerne i Sverige stillede med 16. Matchen fandt sted ved Farstorp mellem Ljungbyhed og Perstorp, og jeg var denne gang rykket op på en mellemsvær bane. Nu jeg i nogen tid havde løbet lette baner var det rart at løbe noget der ikke bare var stifræs. Efter at have rodet lidt rundt efter den første post gik det dog hurtigt bedre, og det var en fornøjelse at løbe rundt i skoven hvor jeg kun undtagelsesvis stødte på en sti. Nogle gange var jeg oven i købet så heldig at jeg løb direkte på posten - det er nu rart at vide at man stadig ikke er helt tabt bag af vognen når det drejer sig om at orientere. Fremme ved sidste post var der kun et par hundrede meter over en højtbevokset græsmark, og det var rigtig sjovt at løbe for fuld fart gennem hoftehøjt græs. Spor var der nemlig ingen af, for det viste sig at jeg var første mand i mål! Og et kvarter senere kunne jeg se at der ikke var andre der truede mig, så jeg havde vundet min bane, faktisk med en margen på næsten fem minutter. Per var blevet nr. tre på sin bane, så sammen kunne vi to mønstre 30 points, langt fra nok til ikke at blive nummer sidst, men hverken Skærmen eller OK Syd havde kunnet score 15 points pr. deltager.