Når nu jeg om et par måneder atter skal til at løbe bjergløb er der flere forskellige metoder man kan tage i anvendelse for at træne sig til udfordringen. Vel vidende, at det her i flade Danmark er umuligt både at finde bakker af en passsende længde eller tilstrækkeligt højtliggende stier, bliver man tvunget til alternative træningsformer, hvad så enten det er bakkeintervaller eller løbebånd. Der er dog intet der kan komme på højde med den ægte vare, og da jeg her i forgangne weekend var et smut i Italien var det indlysende at jeg skulle forsøge at klemme en løbetur ind på de 48 timer jeg havde tilk rådighed inden flyet søndag aften vendte snuden mod København igen. Jeg blev afhentet i Milano, hvorefter vi kørte direkte til Carona i Valle Brembana, og efter en hyggelig nat her stod morgendagens bjergtur klar. 900 højdemeter i rolig vandring op til Rifugio Laghi Gemelli i ca. 2000 meter, hvor jeg havde sat halvanden time af til mig selv. For at slå to fluer med et smæk havde jeg planlagt at løbe til den fjerne side af Laghi Gemelli, og herfra fortsætte ad en sti op til Pizzo Farno, 2506m. Det skulle dog ikke blive helt således, for aldrig så snart jeg havde forladt Laghi Gemelli forsvandt stien i moser og højt græs. Der var ganske vist markeringer på stenene længere fremme, men sti var der intet spor af. Så ideen om at få lidt løbetræning i højden blev ganske hurtigt beskåret. Jeg kunne jo sagtens have vadet op på bjerget, hvis jeg havde haft lidt mere tid, så i stedet for en bjergtur fik jeg nu en løbetur frem og tilbage langs med søen. Tilbage ved hytten i den modsatte ende af søen ventede det hjemmebagte brød med italiensk skinke og øl, så valget var egentlig ikke så svært at træffe. Og så fik jeg alligevel lidt ekstra træning da vi pludselig fandt ud af at aftensmaden på hotellet ventede os blot en time senere. Så det blev yderligere en god times træning i at bevæge sig nedad i forceret tempo.