Straks den følgende dag måtte jeg en tur i højden. Allerede på dette tidlige tidspunkt var der kommet to deltagere på reblederturen til Randa, dels Rasmus som var fulgt med mig ned i flyet, og dels Søren som var kommet ned med toget, og torsdag morgen kørte vi med Fredy til Ze Schwidernu, som er udgangspunkt for Topalihütte. Denne hytte var nedbrændt i 1998 og kunne kun fungere som bivuakplads, men da en ny hytte var opført på stedet i 2003 skrev ejeren til mig og informerede mig herom, således at jeg kunne opdatere ViaAlpina herom. Ved samme lejlighed modtog jeg en invitation til at besøge hytten, men der skulle altså gå næsten tre år før jeg kunne gøre brug af denne invitation. Tilgangen fra bunden af Mattertal er ganske stejl, men alligevel blev jeg overrasket over, hvor lettilgængelig hyttetilgangen egentlig var. I forhold til den oprindelig rutebeskrivelse var ruten ændret flere steder, og det var ikke længere nødvendigt at krydse bjergbækkene via trædesten, idet der var anbragt nye broer på alle de relevante steder. Vi nød rigtig turen op, og ankom til hytten henved seks timer efter start. Det var tydeligt at se at det var en ny hytte, idet den var bygget i moderne stil, men passede alligevel godt ind i landskabet. Indvendig var stilen ganske klassisk, når lige man ser bort fra, at hele vægpartiet ud mod Mattertal var et stort glasparti. Hytten er bygget på toppen af en stejl skrænt, og det var rent ud sagt fantastisk at kunne sidde i gæstestuen og se legetøjsbilerne langsomt bevæge sig på hovedvejen halvanden km under os. Den følgende morgen skulle vi videre op mod Barrjoch. Her var der for nylig anbragt en mindre klettersteig op til passet, men jeg fandt aldrig ud af om klettersteigen var anbragt som hjælp eller som udfordring. Eller også var gletscheren smeltet for meget i nyere tid, i hvert fald lykkedes det os ikke at komme ind og få fat i kablet, og da alternativet, det gamle rute op over afsmeltende rådden klippe ikke så særlig tillokkende ud, blev det ikke i denne omgang vi nåede Barrjoch.