Som den første tur på reblederturen havde jeg foreslået en dobbeltbestigning af Unterrothorn og Oberrothorn fra Sunnegga. Dette er en ganske banal tur som jeg havde lavet adskillige gange før, faktisk havde jeg besteget Oberrothorn fem gange tidligere siden 1984. Alligevel mente jeg det ville være en god idé at indlede reblederturen med en tur til Oberrothorn, dels for ikke at skulle gå mod 4000 meter allerede på andendagen, dels fordi det ville give de nytilkomne en lejlighed til at få et overblik over Mattertals lidt indviklede geografi. Så således forventede jeg ikke noget nyt ved at bestige Oberrothorn en sjette gang. Men alligevel. Bjergene omkring dalen var de samme, men alligevel syntes jeg det så lidt anderledes ud. Eksempelvis syntes jeg at gletscheren op mod Alphubeljoch ikke længere gik helt så langt ned som før, men det kunne jo være jeg huskede forkert. Men det gjorde jeg ikke. Det havde været nogle meget varme somre de seneste år, og især sommeren 2003 havde sat rekord med fem gange så meget gletscherafsmeltning som normalt. Og det var nu for alvor begyndt at sætte sit præg på landskabet. Det erfarede jeg nogle dage senere, da jeg var oppe ved Fluhalp. Da jeg sidste gang i 1992 besteg Strahlhorn var vi steget op ad Findelgletscher, for via Adlergletscher at nå op til Adlerjoch, men i dag havde gletscherne trukket sig så meget tilbage at Adlergletscher nu sluttede langt ovenfor Findelgletscher. Og værre endnu: I 1992 havde jeg afholdt spalteredning på gletscheren lige nedenfor Fluhalp - det kunne man ikke længere, idet gletscheren havde trukket sig så meget tilbage, at i stedet for en gletscher var der nu et 150 meter dybt hul til dalbunden hvor gletscheren var erstattet af en rivende flod - gletscheren havde i mellemtiden trukket sig en hel kilometer tilbage! Det er vel snart et spørgsmål om, hvor længe man fortsat kan lave sommerbestigninger om sommeren.

Strahlhorn og Adlerhorn set fra Fluhalp i 1984.

Strahlhorn og Adlerhorn set fra Fluhalp i 2006.