Efter en halv snes dage i det schweiziske gik reblederturen til ende, og her til eftermiddag gik det med toget tilbage til Genève, hvorfra jeg fløj hjem. Umiddelbart må reblederturen som sådan siges at have været en succes. Vejret har været rigtig fint i perioden, med morgener der startede med sol fra en skyfri himmel, for ud på eftermiddagen at gå over i skyet vejr og nogle gange tordenbyger. Alt i alt blev der af de syv deltagere foretaget sammenlagt 20 bestigninger af Unterrothorn, Overrothorn, Alphubel, Feechopf og Breithorn, samt muligvis også Mettelhorn og Platthorn. Topchancerne ville dog nok have været bedre såfremt det ikke havde været så varmt i vejret, at der ikke på noget tidspunkt af døgnet var nogen der oplevede frossen sne, og bestigningsforsøg på Rimpfischhorn og Dufourspitze måtte netop opgives på grund af smuldrende klippe eller blød sne i det varme vejr. Alligevel har jeg det indtryk, at deltagerne har været ganske tilfredse med turen, og der var da også forespørgsler om ikke jeg ville lave en ny tur til næste år. Det må jeg så se på her i vinterens løb. For mit eget vedkommende har turen dog bjergmæssigt været lidt skuffende. Jeg måtte nøjes med en bestigning af Unterrothorn og Oberrothorn, idet jeg på vej op mod Alphubel gled på en glat sten i Schreiende Bach og bankede mit knæ mod en klippeblok. Så var der ikke mere bjerg til mig i denne omgang, ligesom jeg måtte opgive mine planer om at lave et træningsløb op til Täschalp. Nu må jeg blot håbe at mit knæknas ikke varer alt for lang tid, der er trods alt ikke særlig lang tid før jeg skal til Colorado for at løbe seriøst bjergløb.