Det er nu over to uger siden at vi startede sommerferien her i Colorado, og i forgårs vendte vi så tilbage her til Manitou Springs for at gennemføre det, der egentlig var idéen med at tage hertil: Pikes Peak Marathon. Dette bjergløb fra Manitou Springs til toppen af Pikes Peak og tilbage igen havde Martin trænet til i over et år, hvorimod jeg kun havde været seriøs herom i det sidste halve år, efter at jeg ganske overraskende alligevel opfyldte kravene til at få en af de eftertragtede pladser i løbet. Klokken syv i morges gik så starten, og det var til et overraskende fint vejr, overskyet og køligt så jeg ikke brændte al min væske af på den ellers varme opstigning over østflanken. Martin havde kalkuleret med at gennemføre løbet på fem timer, men jeg havde regnet med tre mere: fem timer til toppen og tre ned igen. Det viste sig at være en ganske fornuftig disposition, for faktisk gik jeg en smule hurtigere på vejen op end jeg havde regnet med, og fremme ved A-Frame var jeg faktisk et kvarter foran min forventede tid. Imidlertid satte jeg det meste af forspringet til på den sidste etape op. Her var der modløb, og gentagne gange måtte jeg ind til siden for at give plads til modløberne. Dette kunne jeg dog sagtens finde ud af, men som Martin hele tiden havde påstået var jeg relativt stærkt løbende i højden i forhold til min sluttid, og det var ganske svært at overhale andre på den snævre sti op. Især når visse af dem jeg overhalede benyttede sig af chancen til at overhale mig igen når jeg gik til siden for at give plads til modløberne. Jeg vendte på toppen i 4300m i 4:57 og skulle nu blot løbe den sidste halve marathon ned. Jeg holdt min forventede tid frem til Barr Camp, men efter at have 'løbet' i seks en halv time var der ved at være udsolgt, og nu hvor vi endelig kom ud på de gode stier hvor det skulle være muligt at løbe igennem kunne jeg kun lunte ned. Jeg var dog på intet tidspunkt i tvivl om at jeg kunne gennemføre, og på 8:22:31 kunne jeg løbe i mål i Manitou Springs.