Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni ... og nu er der otte igen. Det er planeter vi taler om, for i går har der været generalforsamling i den Internationale Astronomiske Union, og her vedtog man efter en højrøstet og opildnet debat at fratage Pluto sin status af planet. Tidligere har vi aldrig haft en helt konkret definition af en planet, andet end at det drejede sig om et tilnærmelsesvist rundt objekt der roterede om en stjerne, uden selv at være en sådan. Fra oldtiden kender vi foruden Jorden de fem klassiske planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, og senere kom Uranus og Neptun til. I 1930 kom Pluto så som sidste skud på stammen, men i de senere år er der observeret en lang række række planetlignende objekter i Kuiperbæltet langt uden for Uranus, og gang på gang har der været rygter om at man nu har fundet den 10. planet. Men hvornår er en planet en planet? Det er et spørgsmål som er lige så svært at besvare som det bjergmæssige spørgsmål, hvornår en top er en top. På det astronomiske plan er de høje herrer dog blevet enige, idet man har tilføjet endnu et kriterium, hvorefter et objekt skal være så dominerende i sin bane, at denne er blevet renset for øvrige konkurrerende objekter, hvilket Pluto med sin skæve, elliptiske bane ikke har haft mulighed for at gøre. Ved samme lejlighed kunne man også afgøre spørgsmålet, om det endnu fjernere objekt UB313 som er endnu større end Pluto, men befinder sig længere ude, kunne være den 10. planet. Det er objektet således ikke, men blot en dværgplanet ligesom Pluto, og blot det hidtil største objekt man har observeret i de myriader af kometer og klippeblokke i alle størrelser, der langsomt cirkler rundt på den anden side af Uranus. Sandsynligvis er der mange der vil begræde at vi hermed har 'mistet' en planet, men tro mig, Pluto er ligeglad, og der er nok endnu flere der er glade for at man nu har fundet en entydig definition.