Den danske kunstner Bjørn Pierri Enevoldsen er nok mest kendt for sine naturalistiske malerier af bjerge og bjerglandskaber eller sne- og isdækkede motiver, men lige i øjeblikket viser han at man godt kan tage temaet bjerge med et twist. Et af de mest efterstræbte bjerge herhjemme er nok Montblanc, hvilket sandsynligvis mere skyldes en iboende trang til at være på toppen af det højeste punkt, mere end den bjergbestigeriske oplevelse som sådan. Og hvis man accepterer at det er højden mere end det er bjerget der tæller, så har man straks en forståelse for Bjørns seneste projekt 4807m + 1m, hvor han bestiger Montblanc med en trappestige, med det formål at komme én meter højere end alle andre! Selvfølgelig er det absurd at slæbe en trappestige op på toppen af Alpernes højeste punkt for at komme en meter højere end alle andre, men derved udstiller han også at absurditeten sagtens kan være et mål i sig selv. Ligesom det i bund og grund er absurd at vælge et bjerg frem for et andet blot fordi det er nogle meter højere. Jeg kunne måske drage en parallel til min egen bestigning af Crystal Peak tidligere på sommeren, se min tidligere klumme herom. Crystal Peak var ikke med i min guidebog, fordi det ikke var højt nok, men til gengæld gav det mig måske sommerens bedste bjergoplevelse. Det ubesvarede spørgsmål står tilbage, om vi alle render rundt med en mental trappestige i bagagen eller om der er andre værdier der bør vægtes højere?