Under en ekstraordinær plenarforsamling i UIAA Climbing i sommers havde man besluttet at man ville skille sig ud fra UIAA, og da der på gårsdagens plenarforsamling ikke var noget der tydede på at den beslutning ville blive omgjort kunne man lige så godt skilles i fordragelighed. Den kommende adskillelse var eftermiddagen før blevet diskuteret på Council mødet, og vel vidende at der ikke på nogen måde kunne skaffes de nødvendige 2/3 flertal, der skulle til for at gennemføre en vedtægtsændring, måtte man være mere kreativ. Artikel 3d i UIAAs vedtægter fastslår, at UIAA beskæftiger sig ved de sportsgrene, som generalforsamlingen beslutter, og den regel er selvfølgelig indført for at UIAA på et senere tidspunkt kunne beslutte at beskæftige sig med sportsgrene, som man ikke havde tænkt på da man skrev vedtægterne. Men denne regel kan faktisk også vendes om, således at generalforsamlingen kan beslutte hvilke sportsgrene UIAA ikke skal beskæftige sig med. Og en sådan beslutning kræver kun et simpelt flertal. Dette forslag kunne løse den gordiske knude i et enkelt hug, men jeg havde meget svært ved at afgive min stemme. For på den ene side ville det klart være en fordel for den fremtidige proces hvis UIAA Climbing kunne søge lykken uafhængigt af UIAA, men på den anden side mente jeg dybest inde at klatrere og bjergbestigere ikke er så forskellige at vi ikke kan sidde i samme forum. Jeg valgte derfor at splitte mine stemmer, således at jeg afgav den danske stemme imod forslaget, men da jeg ikke kunne binde svenskerne på dette spørgsmål (jeg havde fuldmagt fra Sverige) stemte jeg blank med de to svenske stemmer. Det endelige afstemningsresultat herskede der dog ikke tvivl om. 62 stemte for Councils forslag, 5 imod mens 6 stemte blank. Som konsekvens forlader UIAA Climbing / ICC herefter UIAA og UIAA regulerer ikke længere klatring som konkurrencesport.