Navigation:    
Start  >  Blog 
> 14. oktober 2006
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Plenarforsamling i UIAA Ski Mountaineering Lørdag, 14.10.06

UIAA Ski Mountaineering afholdt plenarforsamling om torsdagen, og her kunne Jordi Colomer aflægge rapport om det seneste års aktiviteter. Specielt havde finalen i World Cup i Bornio (Italien) og løbet ‘Patrouille des Glaciers’ i Schweiz været vellykkede. Det tredie verdensmesterskab var blevet afholdt i Cuneo (Italien) med et rekordhøjt tal af 35 repræsenterede nationer fra fire kontinenter, og med mere end 300 deltagende løbere. For vintersæsonen 2006-07 er der foreløbigt planlagt 20 løb, med EM beliggende i Morzine (Frankrig) 24.-28. marts. Siden sidst har UIAA Ski-Mountaineering oprettet en Athletes Commission, for at forbedre kontakten mellem arrangørerne og den enkelte sportsudøver, således at værdifuld information kan blive bragt videre i et større forum. Modsat UIAA Climbing har Ski-Mountaineering et positivt billede af det samarbejde der har været med UIAA, og Jordi benyttede lejligheden til at takke Pierre Humblet for det arbejde han har gjort for at bringe skibestigning nærmere til de olympiske lege.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.