Med disse plenarforsamlinger afviklet kunne vi så komme i geng med selve generalforsamlingen. Jeg har allerede løftet sløret for konkurrenceklatringens fremtid, og kommissionernes arbejde skal jeg straks vende tilbage til. Et af de vigtigste punkter var den endelige fastlæggelse af den fremtidige struktur for UIAA. Her var foreslået flere modeller, hvor diskussionen primært stod mellem en tredeling af organisationen i klatring, skibestigning og bjergsport, primært støttet af UIAA Climbing repræsentanterne, og en føderationsmodel, hvor der gives mere selvbestemmelse til de enkelte discipliner. Endelig var der den britiske model hvor UIAA skulle knyttes sammen som en mere tæt enhed. Med UIAA Climbings frasplitning samlede interessen sig dog om de sidstnævnte to modeller, og ved afstemningen blev det føderationsmodellen der løb af med sejren. Det er nu op til UIAAs bestyrelse at udmønte denne struktur i praksis. På generalforsamlingen skulle der også vælges ny præsident, idet Pierre Humblet jo kun sad midlertidigt i funktionen efter Alan Blackshaws utidige afgang sidste år. Det så i første omgang ud til at blive en formssag, men så meldte canadieren Mike Mortimer sig også til posten. Det blev et hårrejsende spændende valg, hvor Mike til slut kunne hive sejren hjem med 37 stemmer mod 36. Mike Mortimer blev derved den første ikke-europæiske præsident i hele UIAAs historie! Til trods for at Pierre Humblet havde opnået usædvanlig meget i sin etårige præsidentperiode måtte han se sig slået i opløbet af den noget mere karismatiske Mike. Endelig skal jeg her bringe en henstilling fra kommissionspræsident Robert Pettigrew om, ikke at bruge telt under en bestigning af Montblanc, andet end i nærheden af Tête Rousse-hytten. Baggrunden for dette er en skærpelse af det eksisterende teltforbud på grund af et stigende antal klager, ligesom der også er rumlen fremme om at der i fremtiden kunne blive indført krav om gebyr for bestigning og ledsagende guide. Pettigrew antyder dog at skærpelsen muligvis skyldes det kommende valg i Frankrig, men at der ikke var nogen grund til at udfordre politikken.