Min sidste hele dag i Banff var samtidig også lidt af en milepæl, idet det denne dag var 25 år siden at jeg besteg mit første bjerg nogensinde, nemlig det 2681 meter høje bjerg Faulhorn i Berner Oberland. Dengang var jeg kun 18 år gammel, så jeg har nu besteget bjerge i langt over halvdelen af mit liv, og jeg havde dengang i 1981 næppe tænkt på, hvad en simpel bestigning af dette ydmyge bjerg kunne udvikle sig til. Ved noget af et tilfælde ville det sig, at jeg skulle fejre denne markante dato midt i hjertet af de canadiske bjerge, og jeg havde selvfølgelig sat næsen op efter at lave en jubilæumsbestigning. Desværre ville vejret det ikke helt sådan, for skyerne hang tungt over Banff, og der kom lidt småregn i ny og næ. Ganske vist havde jeg stadig udlejningsbilen så jeg kunne køre ud for at bestige et mindre bjerg, men ihukommende det kedelige vejr jeg lige havde oplevet ved Columbia Icefields vurderede jeg at det næppe var vejr at køre efter. Så for at spare en dags billeje afleverede jeg bilen samme morgen og brugte i stedet dagen på at løbe en tur udenfor byen og i øvrigt lege turist i Banff. Fejres skulle dagen dog alligevel, og da Jan Bønding var taget hjemover dagen før og José var taget mod Calgary tidligt samme morgen måtte det nødvendigvis blive dinner for one. For mig var det indlysende hvor middagen skulle indtages, og det blev nede på Keg Steakhouse, et sted som Klaris havde anbefalet mig fra da han havde været på skitur herovre den foregående vinter, og som jeg allerede en gang havde besøgt mens jeg havde været her. Det blev et mindre festmåltid i ægte canadisk stil. Laksen havde jeg allerede prøvet gangen før, så det blev en klassisk rejecocktail til forret, efterfulgt af en solid mørbradsbøf med portobello svampe til. Jo, de kan nu også finde ud af at lave gode bøffer her i Canada. Naturligvis med lokal rødvin til, og efterfulgt af en chokoladepyramide til dessert. Egentlig imponerende, at en kæderestaurant kan lave så fremragende mad. Med en Kokanee til indledning og en kaffe til afslutning løb regningen op i små 75 dollars, men det er jo for ingenting at regne, i forhold til de tusindvis af kroner jeg har brugt på bjergbestining gennem de 25 år. Og over kaffen kunne jeg så sidde og filisofere over, hvilke bjerge jeg mon skulle lave i de næste 25 år.
         
www.kegsteakhouse.com