November måned er gået på hæld, og derved er det også tid til den årlige bestyrelsesmiddag i andelsboligforeningen. Der havde været nogen diskussion denne gang om, hvor vi skulle hen, men til sidst kunne vi opnå enighed om at prøve Era Ora igen, nu for tredie gang. Era Ora er jo blevet berømt for - som Michelin-guiden skriver - at være den bedste italienske restaurant uden for Italien, og med baggrund i mine tidligere besøg vidste jeg vi kunne forvente en flodbølge af lækre italienske specialiteter. Det fik vi så også, og kvaliteten var som forventet ganske høj. Som tidligere blev menuen indledt med en lang række antipasti, først med fisk: stør, letgrillet tun, torsk, gedde og aborre, og dernæst med kalv, and, lam og bønner. Alle anrettet som små mesterværker, eksempelvis var anden ledsaget med kastanjepuré, radicchio og reduceret balsamico. Vel, der var jo tale om antipasti, og derfor nærmest små hapsere, men efter at have været i motionscentret et par timer havde jeg bygget en fornuftig sult op, og var derfor ganske glad for at kunne overtage resterne fra hvad min borddame ikke kunne spise. Alt imens jeg glædede mig til de kommende to pastaratter, som ved begge tidligere besøg havde været ikke mindre end fremragende. Det var de så ikke denne gang. Pastaretterne ankom i anitipasta-størrelse, og jeg begyndte efterhånden at blive nervøs for, om jeg mon blev mæt. Så var det tid til hovedretterne, som denne dag var bygget på helleflynder og vagtel. Ikke det mest tunge artilleri, og jeg begyndte efterhånden at længes efter en god stor bøf med sovs og kartofler! Efter ganerenser, ost og dessert kunne vi runde af. Vi var blevet trakteret med 16 retter, eller måske nærmere smagsprøver, og det var kun lige akkurat nok til at jeg ikke skulle forbi pølsevognen på hjemvejen! Jeg har altid forbigået det fine franske køkken, hvor tre små klatter mad skriger til hinanden på en alt for stor (og tom) tallerken, men denne gang virkede det som om Era Ora også havde fået franske fornemmelser. Med en eksklusiv vinmenu til røg kuvertprisen op over 2.000 kr., men af de syv vine vi fik et (meget lille) glas af var det kun Amaronen til osten der for alvor kom op at ringe. Så uanset at der ikke kunne sættes en finger på madens kvalitet må jeg tørt konstatere at det var alt for meget forlangt for så lidt.
         
www.era-ora.dk