Når man ser bort fra julepynten og granguirlanderne, som har hængt i supermarkederne og over indkøbsstrøgene i nu flere uger, har det været så som så med tegn på jul. Men i dag fandt et arrangement sted, som måske er et af de mest sikre tegn på at julen nærmer sig: Julestjerneløbet i Hillerød. Sædvanen tro skulle jeg ud på 16'eren, selv om jeg ikke følte mig i væsentlig bedre form end sidste år, hvor jeg måtte lide den tort at være sidste mand der ankom til Stjernen. Det var jeg så ikke i år, da jeg under hele løbet kunne høre andres fødder bag mig. Ind i Stjernen, og så ud ad de seks stjernearme i vilkårlig rækkefølge. Jeg havde i år fået en kombination der tilskrev, at jeg skulle løbe de tre korte først og slutte af med de tre lange, hvor jeg selvfølgelig skulle ud på den længste til sidst. Det gav mig dog også den positive overraskelse at jeg på vej hjem fra fra vendepunktet i C-armen mødte ikke færre end fem andre som stadig var på vej ud mod vendepunktet. Tilmed så jeg andre i Stjernen der skulle ud på deres sandsynligvis sidste arm mens jeg blot kunne sætte kursen mod mål. Ligesom sidste år var ruten hjemover blevet lagt lidt om, så vi skulle ud og løbe 300m på Københavnsvej. Det er en omlægning som mine ben ikke plejer at være glad for, da de plejer at være ret så skrøbelige når jeg kommer ud på asfalt efter at have løbet i skoven i over en time. Men overraskende nok gik det ganske fint, og jeg kunne tilmed sætte tempoet op, så de fødder jeg kunne høre bag mig forsvandt i det fjerne. Hvor meget jeg rent faktisk løb løbet på ved jeg ikke, da jeg var kommet til at slukke for uret under hjemløbet, men efter min fornemmelse og min tid på de første små 14km skulle det nok være lykkedes mig at skære 3-5 minutter af sidste års tid. Det vil jeg vide når resultatlisten kommer op på nettet i løbet af næste uge.