|
|
En flot fyr
|
Onsdag, 10.01.07
|
Var i motionscentret i går til mine sædvanlige to timer i sveddryppende selskab med vægte og maskiner. Som sædvanlig var jeg i mit normale træningstøj - en ærmeløs singlet og et par lycrashorts, og jeg har ofte undret mig over, hvorfor stort set alle andre går i mørkt og mere eller mindre uformeligt træningstøj. Men denne gang var det anderledes, for på vej ned mod konditionsmaskinerne så jeg en fyr i fuld aktion i en af rygmaskinerne. En ganske flot fyr, faktisk, og iført en stramtsiddende rød og sort Adidas singlet. Uden ærmer, med store ærmegab og meget korte ben var det et rigtigt flot syn, der nok fik mig til at dreje hovedet. Desværre kunne jeg ikke blot blive stående og savle over synet, men det fik jeg rig lejlighed til lidt senere. Jeg havde kun trampet i få minutter på trappemaskinen da fyren kom hen mod trappen ned til den afdeling jeg var i. Måske han skulle ned og træne på løbebåndet? Næ - han stoppede op og begyndte at strække ud ved rækværket ned til mellemetagen, der tilsyneladende lige havde den rette højde til hans muskuløse ben. Han lagde benet op i omvendt hækkeløberstilling på rækværket, og bøjede sig forover, mens han på en meget sensuel måde lod armene glide ned over benet, som kærtegnede han det blidt. Han var meget smidig, for til sidst lå han nærmest med hovedet på sit muskuløse lår. Jeg glemte alt om at jeg høvlede løs på min trappemaskine, for var det et tilfælde at han stod der og kærtegnede sine magnifikke ben blot tre meter lige foran min snude? Måske ikke, for flere gange fik jeg øjenkontakt med fyren, og der var en eller anden form for samhørighed når jeg kiggede i hans mørke øjne. Langsomt rettede han sig op igen og gav sit andet ben den samme tur. Jeg kunne ikke gøre andet end blot at stirre på den fantastiske krop der udfoldede sig for mine øjne, og ønskede at det var mine hænder der gled op ad hans pragtfulde lår. Pludselig var det hele overstået, han rejste sig op i fuld højde og gik til omklædningen, mens jeg stod tilbage med tungen hængende ud af flaben som en savlende hund. Jeg var sikker på, at jeg havde set ham før, men hvor?
|
|