Jeg skulle ellers mene at jeg har rigeligt med tillidsposter at varetage, som kasserer og medlemsadministrator for Dansk Bjergklub og som formand for den hjemlige andelsboligforening, men i den forgangne uge kom der en mere, nemlig som næstformand i Danmarks Klatreforbund. For blot en uge siden vidste jeg ikke noget herom, så det må siges at være kommet ganske pludseligt. Men baggrunden er også lidt speciel. Siden efteråret har der været snak om at mine administrative funktioner i bjergklubben kunne overgå til lønnet arbejdet, og det skulle kunne frigive ressourcer til at udføre egentligt klub- og bestyrelsesarbejde. Forslaget om lønnet arbejde blev uden indvendinger godkendt på bjergklubbens generalforsamling i torsdags, og da min ansættelse kun afventede en proforma godkendelse besluttede jeg at tage med til repræsentantskabsmødet i Klatreforbundet den følgende lørdag. Peter Walbum var bjergklubbens delegerede, så jeg skulle blot med som observatør, men det blev pludseligt ændret da Peter måtte melde afbud, og det derfor nu var mig der skulle repræsentere bjergklubben, som jo er det største medlem af Klatreforbundet. I løbet af lørdag formiddag udviklede tingene sig dog pludseligt, jeg blev opfordret til at stille op til en af de ledige pladser i bestyrelsen, og da der ikke var andre modkandidater blev jeg valgt! Tre dage senere var der konstituerende møde i bestyrelsen, og selv om jeg fornemmede at visse godt kunne se mig som formand for Klatreforbundet havde det dog ikke min interesse. Næsten alle klubber i Klatreforbundet beskæftiger sig primært med indendørsklatring, og så kan man ikke have en bjergbestiger til at sidde som formand. Men posten som næstformand med tilhørende plads i forretningsudvalget kunne jeg godt overtales til, idet jeg antager det vil være en mere administrativ funktion, samtidig med at det vil give mig et bedre blik over, hvad der rent faktisk sker i Klatreforbundet, hvilket jeg først nu skal begynde at sætte mig ind i.
www.klatreforbund.dk