Jeg har været inde over flere facetter som jeg oplevede under min tur til Manchester, den lette måde at komme til Manchester på, den udmærkede mad man kan få på Canal Street og den behagelige afslappede, nærmest provinsielle stemning på den gode måde, som jeg oplevede den sammesteds. Og jeg har også været inde over det positive i at nattelivet i Manchester begynder allerede om aftenen, således at man kan få både partystemningen og sin nattesøvn. Og det her med nattelivet vil jeg gerne lige uddybe lidt nærmere, for det skal jo ikke være nogen hemmelighed at Canal Street er bøssekvarteret i Manchester, på samme måde som Pisserenden er det i København og Castro er det i San Francisco. Der er dog stor forskel på, hvorledes det kommer til udtryk de forskellige steder, for hvor homostederne i København er temmelig opdelt med steder for bøsser og steder for lesbiske, er det meget mere sammenfaldende i Manchester. Faktisk var det mit indtryk at der var væsentligt flere lesbiske i Manchester end bøsser, og det var noget uvant for mig at være sådan i mindretal. Især Baa Bar og View var tilholdssted for lesbiske, så de steder bør jeg nok styre fri af en anden gang. Et af mine favoritsteder var Spirit, som var en hyggelig blanding af alskens godtfolk og aldre. Rembrandt virkede også meget lovende første gang, men da jeg så vendte tilbage den sidste aften for at checke det nærmere ud var baren underligt nok lukket. Et rigtig interessant sted var Company, og jeg var åbenbart ikke ene om at synes det var populært, idet det diminutive lokale var fyldt til klaustrofobi. Company var dog den eneste bar der mindede om mit hjemlige stamværtshus, og som det eneste sted jeg besøgte afveg det fra en anden bemærkelsesværdig trend i Manchester. For tilsyneladende har man kombineret gå-i-byen stederne med den traditionelle engelske pubtradition, hvor pubben er åben for alle. Således var det ganske normalt at se barnefamilier komme med afkommet i barnevognen om eftermiddagen på steder, der i løbet af aftenen udviklede sig til homodiskoteker. Det er ikke utænkeligt at denne mangfoldighed medvirker til at skabe den joviale og tolerante stemning som jeg følte gennemsyrede Manchester. På den anden side må jeg dog også indrømme, at denne tolerance gjorde at jeg fandt at mange af stederne var lige lovlig meget 'invaderet' af heteroer - ikke fordi de ikke må være der, men fordi den særlige stemning på rene bøssebarer uvægerligt bliver udvandet hvis der er for mange heteroer til stede.