De seneste dage har det været et ganske pragtfuldt forårsvejr, med masser af sol der banker ned, folk der sværmer om de mange udendørs cafeer i byen, og givende en fornemmelse af, at strandsæsonen ikke er særlig langt borte. Omend vandtemperaturen på de 12 grader er pænt lunt for årstiden, så rækker det dog ikke til meget mere end blot at få dyppet storetåen. Men et stensikkert tegn på at sommeren er ved at være på vej, er ankomsten af mursejleren. Disse luftens beherskere plejer at ankomme i midten af maj, når de ved at der er kommet tilstrækkeligt med insekter i luften, og det er umuligt at undgå at høre deres metalliske hvinen, når de med dødsforagt banker i høj hastighed mellem byens huse. Og netop i dag ved formiddagstide hørte jeg dem for første gang i år og vidste da at sommeren var kommet. Selv om der efterfølgende ikke var meget sommer over dagen. Den solrige morgen gik over i en lun formiddag, men da det blev eftermiddag rykkede skyerne ind, og kort efter pjaskede regnen ned. Mursejlerne forsvandt lige så hurtigt som de var kommet - det er en kendt sag at de sagtens kan flyve 800 km om dagen eller mere i jagten på insekter, og hvis vejret er dårligt lige hvor de er, jamen så flyver de blot nogle hundrede km væk til et sted hvor vejret er bedre. Og nogenlunde det samme gør jeg også. I morgen er det Kristi Himmelfart, og da kontoret har lukket om fredagen også skal jeg også ud og motionere vingerne lidt. Så når nu om lidt jeg lukker og slukker her på kontoret skal jeg også lige blot hjem og vende og skifte rygsæk, så går turen til Ørestaden hvor bilen venter, og så kan det kun gå for langsomt med at komme på endnu en lille miniferie. Og forhåbentligt - ligesom mursejleren - få en smule sol på kroppen.