Her til eftermiddag havde Bjarne Riis indkaldt til pressemøde, og allerede fra morgenstunden talte aviserne - både de trykte og radioudgaven - om, at Bjarne Riis nu meddelte at også han havde hoppet med på dopingvognen i sin tid. I øvrigt typisk som medierne i dag overgår hinanden i at bringe nyhederne før de sker, men lad nu lige det ligge for en stund. Ganske som ventet kunne Bjarne Riis meddele at han havde brugt EPO i flere år, dengang han i 1990'erne gjorde god figur under Tour de France. Mediernes mening herom var dog stærkt delte. Nogle mente at det var positivt at Bjarne nu gjorde op med fortidens synder for nu at kunne kigge fremover, mens andre mente at hvis man én gang var løgner var man altid løgner, at Bjarne skulle fratages sine medaljer, eller at man som sponsor ikke længere kunne støtte Bjarnes hold Team CSC. Men alt dette er jo kun et bevis på at professionel sport er en selvmodsigelse, i hvert fald hvis man tænker på sport som den ædle udførelse af fysiske udfoldelser. For lige så snart der kommer penge i sport er der også nogen der vil anvende ufine metoder til at rykke højere op ad rangstigen, for derved at få en større andel af præmie- og sponsorpenge. Og er der først nogle få der bruger ufine midler vil det hurtigt brede sig som en steppebrand. Det vidste de gamle grækere allerede for over to tusind år siden, da de afholdt de olympiske lege som en kappestrid mellem frie og lige mænd, og hvor præmierne indskrænkede sig til en kvist laurbær. Sådan er det ikke i dag, hvor der selv i de moderne olympiske lege indgår store præmiesummer. For mig er holdsport på professionelt plan temmelig uinteressant, for det er udelukkende et spørgsmål om hvem der har den største pengepung, de bedste tekniske laboratorier og altså også de 'bedste' læger. Og har du penge nok kan du også købe de bedste idrætsudøvere. Derfor finder jeg også at sport på amatørplan kan være langt mere medrivende, hvor den enkelte blot kæmper mod sig selv, og hvor en sejr blot forstærkes ved at den er blevet mulig ved egen kraft. At doping så også breder sig kraftigt i amatørrækkerne i disse år er en helt anden problematik som jeg nok skal vende tilbage til senere.