Navigation:    
Start  >  Blog 
> 17. juni 2007
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Richmond Park - et frirum i megabyen Søndag, 03.01.07

Southbank var afgjort en positiv oplevelse, men jeg havde nu også mine ideer om at vi skulle ud og trave i den mere frie natur. Jeg havde luret lidt på at vi kunne tage ud et sted udenfor byen, men jeg havde gjort regning uden vært, eller i hvert fald uden at tænke på Londons geografiske udstrækning. London er en kæmpeby, nogen mener byen er på størrelse med Fyn, og det at tage ud af byen er ikke noget man bare lige gør, og da slet ikke så let som at tage i Dyrehaven herhjemmefra. Men Chris havde alligevel fundet en løsning: vi kunne bare tage til Richmond Park, og faktisk virkede det rigtigt som om vi var kommet udenfor byen. Et stort åbent parkområde der mindede en del om Dyrehaven, men noget større og med en kørevej hele vejen rundt langs kanten. Her var der gode muligheder for at få en timelang vandretur, og det var da også hvad vi gjorde her om søndagen. Det blev en rigtig fin travetur, hvor jeg som regel valgte at tage os ned at de mindste stier for at få en lille smule privatliv, for - indrømmet - der var faktisk rigtig mange mennesker der var ude for at nyde naturen. Ikke fordi det sås så meget i terrænet, men det kunne ses på vanskelighederne ved at finde en parkeringsplads. Vi nåede tilbage til bilen og kunne lige få en kop eftermiddagsthe inden kiosken lukkede og det var tid at tage hjem til aftensmaden. Jeg blev faktisk temmelig overrasket da jeg efterfølgende erfarede at Richmond Park langt fra ligger udenfor byen og faktisk er omgivet af bebyggelse til alle sider!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.