Jeg har altid været noget skeptisk overfor at blande arbejdsliv og privatliv. Ganske vist er det da fint nok at man under transporten til og fra arbejde forbereder sig på dagens dont på pinden eller planlægger den næste dags arbejde, ligesom jeg ikke ser noget problem i at checke min private webmail på arbejdet når de andre alligevel holder rygepause, men at ligge at spekulere over jobbet når man egentlig burde sove, eller checke sin arbejdsmail i fritiden, der er grænsen gået for vidt. Men hvad med at benytte fritiden til samvær med arbejdskolleger, som man i øvrigt ikke har andet end arbejdet til fælles med? Ja, alting med måde, og derfor var det også helt i orden at jeg for nylig hev en aften ud af kalenderen for at tage en tur på Bakken med kolleger og bestyrelsen fra arbejdet. De centrale elementer var bespisning på Staldknægten og en efterfølgende tur i Bakkens Hvile. Sidstnævnte havde jeg hørt en smule om, men aldrig oplevet det selv - betragtede det nærmest som en turistfælde. Men jeg blev faktisk ganske positivt overrasket. For selv om det umiddelbart kunne lyde lidt kedeligt at bruge et par timer i selskab med syngepigerne var stemningen faktisk rigtig god, og illusionen af at være sendt tilbage til dengang før verden gik af lave var ganske behagelig. Bakkens Hvile kan måske bedst illustreres ved de syngepiger, der altid optræder i Lucky Luke-tegneserierne, og ligesom i tegneserierne var pigerne på podiet altid klar med en rap reprimande. Og på den måde var der en kontakt over scenekanten som man ellers sjældent oplever det. Vi havde fået en bunke fribilletter til Rutchebanen, og aftenen sluttede for mit vedkommende af ved at køre med på den sidste tur inden lukketid, og det var rigtig flot at se den gamle have med al dens lys lidt fra oven - inden vi tordnede nedad igen. Så alt i alt en ganske fin aften.