Den følgende dag var en ren slapperdag, og ud over at se lidt på den landsby vi var havnet i, benyttede jeg traditionen tro også dagen til at kigge lidt tilbage på den afsluttende måneds løbeaktiviteter. Juni måned gav mig et acceptabelt resultat, idet jeg fik løbet ialt 68 km, hvilket var godt 10 % mere end min minimumsmålsætning. Til gengæld var omfanget også mindre end hvad jeg havde løbet i maj, så ud fra den betragtning må det siges at være et tilbageskridt. Juni måned må således siges at være en middelvare, idet jeg ikke har haft nogle specielt spektakulære ture i måneden, det mest spændende er nok at jeg i stigende grad henlægger mine træningsture til Dyrehaven, når nu jeg kan køre til Klampenborg så ofte jeg vil, uden at det koster mig ekstra. Ved siden af løberiet kæmper jeg også stadig kampen for at blive tocifret. Ganske som frygtet krøb jeg op på de tre cifre igen i starten af måneden, men det lykkedes mig at få den presset ned under 100 igen. I hvert fald lige indtil jeg tog halvanden uges løbepause i forlængelse af turen til London. Men alt taget i betragtning tror jeg, at jeg skal være glad for at jeg opfyldte målsætningen i juni, for her i juli bliver det en helt anden udfordring. Målsætningen er kun på sølle 45 km, men da jeg er bortrejset i fire af ugerne bliver der ikke meget tid tilbage til at løbe i. Ganske vist har jeg taget løbeskoene med her til Kaukasus, men lad os nu se hvor meget de bliver brugt.