Vores første forsøg på at lave en bjergbestigning her i Kaukasus gik over al forventning, idet vi var nede i Cheget tids nok til at vi kunne få købt ind samme dag, og allerede dagen efter kunne vi helt efter planen starte ud på vort største projekt hernede: Adylsu Circuit. Inspireret af vor tidligere succes med at overskride Aberjaro-bjergene før vi gik løs på Kilimanjaro, havde vi denne gang planlagt en femdages bjergtur rundt om Adylsu-bjergene. Vi fik en taxa til offentlig vejs ende i bunden af Adyrsu-dalen, og efter at have brugt en rum tid med at komme igennem grænseområdets militær-checkpoint kunne vi begynde den lange vandring op gennem Adyrsu-dalen. De første mange km var temmelig kedelige, men heldigvis fik vi et lift med en gammel militærlastbil, så vi derved sparede i hvert fald fire timers vandring op gennem skoven. Vi blev sat af ved en sommerlejr og havde nu kun et par timers opstigning mod vores første lejr på kanten af Gumachi Glacier. En fin lejr med grønt græs og god udsigt, men desværre tog det en time at gå ned til nærmeste bæk for at hente vand. Næste dag fortsatte vi opstigningen op over Gumachi Glacier, men allerede efter et par timer gjorde vi holdt ved en anden lejrplads på morænen. Vi var kommet sent afsted, og sneen var blevet temmelig blød, så vi valgte at lægge en mellemlejr her inden vi steg den sidste stump vej op til Gumachipasset. Passet var et ganske hyggeligt sted, godt nok med en del vind, men med fabelagtig udsigt mod de omkringliggende bjerge, specielt Jantugan, der set herfra var ganske imponerende. Så det var naturligt at bruge hele eftermiddagen på at flade ud og nyde tilstedeværelsen. Oprindeligt havde det været vores plan at ligge tre nætter her, men på grund af vore tunge rygsække havde det taget længere tid at stige op end forventet, så vi reducerede det til blot en enkelt nat.