For et halvt hundrede år siden bestod filmtricks mest i vellignende kullisser og primitive teknikker som optagelser i ændret perspektiv og lignende. Med den første StarWars film blev dette ændret, da man nu havde så meget fod på teknikkerne at disse tricks faktisk fremstod ganske livagtige. Men så blev filmen digital. Nu kunne man lave stort set hvad som helst, det var kun et spørgsmål om computerkraft, og den rivende udvikling indenfor computerspil viste vejen. Men at tage udviklingen fra computerspil og føre det over til filmmediet medfører sine egne problemer. For et computerspil ved man jo blot er et spil, men en film skal principielt set kunne finde sted i virkeligheden. Den første Matrix-film var revolutionerende med sin forfinede teknik, og instruktørerne løste her problemet ved at skildre et univers der i bund og grund var computergenereret. Men de fleste film foregiver stadig at finde sted i den velkendte verden, og her er det altså også de velkendte regler der gælder. Men tit og ofte bliver disse regler ofret for at kunne få mere spektakulære stunts, og så skal der ikke meget til før filmen knækker, altså i overført betydning. Således er det også med den nye Die Hard-film, den fjerde i rækken, som jeg var inde og se her til aften. Plottet er ganske enkelt: En hacker lægger alle computerstyrede samfundssystemer ned, for derved selv at kunne få adgang til en masse rare millioner - og som herved giver velkendte John McClane (aka Bruce Willis) lejlighed til at gå i kødet på forbryderne, med bål og brand i sit kølvand. Men meget af denne bål og brand er komplet urealistisk. Allerede i de indledende scener hvor computere bliver forvandlet til kraftige bomber, blot ved at blive inficeret med virus. Eller længere henne i filmen, hvor flowretningen i en gasledning ændres, hvorefter man ser flammende gas strømme frem gennem et rør - siden hvornår har man blandet ilt i gasledninger? Eller de kollapsende motorvejsbroer, hvor det er pudsigt at brofagene knækker på præcis samme måde og med præcist samme interval. Det er synd man laver sådanne tekniske brølere, for Bruce Willis spiller ganske simpelt fremragende og er altid klar med en proper næve. Og mange af disse stunts er lavet på god gammeldags vis uden unødig brug af CGI. Men når man forlader biografen føler man at man har været vidne til et arkadespil, hvor rækken af actionscener blot har været levels i spillet.