|
|
Jeg vil underholdes!
|
Torsdag, 23.08.07
|
Jeg har tit og ofte spekuleret på, hvorfor det i dag er blevet så udbredt at rende rundt med alle mulige tekniske himstregimser for at aflede opmærksomheden fra det man laver og der man er. Utroligt mange lukker sig ude fra omverdenen ved at proppe mp3-spillere eller andet i ørerne, og hvis de en sjælden gang ikke har propper i ørerne er det fordi de skvadrer i mobiltelefon. Selv ude på en gemen løbetur kan mange ikke undvære musikken og koncentrerer sig måske mere om at navigere sig gennem menuerne på deres Ipod end på den løbetur der faktisk er formålet med deres aktivitet. I hvert fald har jeg svært ved at forstå at de tør løbe med propper i ørerne samtidig med at de navigerer gennem den københavnske trafik - det må jo ende med en ulykke på et eller andet tidspunkt. Jeg har tidligere causeret over, hvilke ulemper der er forbundet ved at lukke sig ude fra det omgivende samfund på denne måde, til fordel for en pseudo-samfund, der kun eksisterer ad elektronisk vej, men under en løbetur i dag i Dyrehaven er jeg måske kommet et trin nærmere en afklaring. Jeg kom nemlig til at tænke på, at mange yngre allerede i deres opvækst er blevet vænnet til, at underholdning kommer ud af en kasse. I modsætning til gamle dage, hvor man legede i gården og selv fandt sine kammerater på den måde, er børnene siden 70'erne blevet samlet i institutioner, hvor de ikke selv havde indflydelse på, hvem der blev deres kammerater. Senere, i 90'erne, blev det normalt at have fjernsyn på børneværelserne, så nu behøvede man ikke at fjerne sig fra sengen for at blive underholdt. Og her i 00'erne behøver man heller ikke vade over til vennerne da man jo bare kan ringe til dem via mobilen. Der er i dag så mange kommunikationsmuligheder at det personlige møde ofte lades i stikken, og med den totale gennemsyring af reklamer i TV, mobiler og på internettet - og colaautomaterne i skolerne - er det måske ikke så underligt at mange i dag tilsyneladende vælger den lettilgængelige tekniske dingenot frem for at skulle flytte sit luksuslegeme over til leg eller fornuftig snak med vennerne.
|
|