|
|
Der er penge i naturkatastrofer
|
Onsdag, 29.08.07
|
For tiden står noget nær det halve af Grækenland i brand. Efter lang tids tørke og i temperaturer omkring 40 grader æder langt over hundrede skovbrande sig gennem den tørre vegatation og efterlader udbrændte landsbyer i sit spor. Over halvtreds mennesker er brændt ihjel, da de ikke kunne nå at flygte fra flammerne, og brandenes omkostninger løber op i milliarder af kroner. I foråret og forsommeren er andre dele af Europa, og især England derimod blevet ramt af rekordnedbør, hvor store arealer er blevet oversvømmet. Mig bekendt har denne rekordnedbør kun haft begrænsede menneskelige skader, men alligevel koster oprydningsarbejdet millioner, hvilket dog kun er en brøkdel af de ulykker og omkostninger der fulgte i kølvandet på Donau, da denne flod sidste år gik over sine bredder og satte store landområder i Østeuropa under vand. I 2005 var det Katrina, der satte dagsordenen, da denne orkan bevægede sig ind over Louisiana og bogstaveligt talt druknede New Orleans. Næsten to tusinde mennesker døde i oversvømmelserne og orkanen forårsagede skader for over 81 milliarder dollar. Og selv om USA er den eneste tilbageværende supermagt venter store dele af New Orleans stadig på at blive genopbygget. Selv om Katrina stort set tog livet af lige så mange som angrebet på World Trade Center er New Orleans lige så sårbar i dag som for to år siden. Men det var jo også mest sorte gamlinge der døde i New Orleans og ikke hvide forretningsmænd - hm, her blev jeg vist lidt afsporet. Året før var det Florida og Caraibien, der over fem uger blev ramt af ikke mindre end fire orkaner, der kostede hundreder af mennesker livet og ødelagde for over hundrede milliarder kroner. I 2002 var det Prag og Dresden der blev sat under vand, i 2000 var det Norditalien, og i Sahel-zonen dør tusinder af mennesker hvert år under den tiltagende tørke, behøver jeg at fortsætte? Og selvfølgelig er der ingen der kan bevise at det er menneskets indflydelse på vejret der har noget med lige præcis dette uvejr at gøre, men hvordan kan det så være at vejrudviklingen præcis afspejler de forudsigelser der kom for 10-15 år siden? Og hvorfor affejer ansvarlige politikere også her i 2007 de opdaterede prognoser med henvisning til, at det er for dyrt at gøre noget ved det. Jeg mener - hvis vi har råd til at betale tusind milliarder kroner på genopbygning efter naturkatastrofer burde vi da også have råd til at forebygge dem i stedet. Men måske hemmeligheden ligger i, at katastroferne skaber vækst, når byerne skal bygges op igen?
|
|