For 200 år siden var der brand i København. Napoleonskrigenes hvirvelvind blæste over det europæiske kontinent, og da England fik mistanke om at Danmark var i ledtog med franskmændene gik englænderne i land ved Vedbæk for at forlange den danske flåde udleveret. Dette nægtede vi naturligvis, og snart efter var København under engelsk belejring. Det blev dog ikke en normal belejring, for et par uger senere, den 2. september, begyndte englænderne at bombardere København med brandraketter i, hvad eftertiden har betegnet som historiens første terrorbombardement. Ildstormen varede fire nætter, og natten til den 5. september blev Frue Kirkes spir ramt, og den heraf følgende brand lagde flere kvarterer i aske. Hvilket også er forklaringen på, at Frue Kirke den dag i dag står uden spir. Disse skrækkelige nætter er blevet mindet på mange måder i den forgangne weekend, med byvandringer og foredrag, og i Søndermarken og Rosenborg Have kunne man opleve livet som soldat i den danske og engelske hær som det var for 200 år siden. Og i brandens midtpunkt, Frue Kirke, står der hele denne uge en speciel lyssætning som illuderer hvordan kirken så ud under branden.
Der må dog også dryppes malurt i bægeret, for mens resten af København mindedes byens brand var der andre der fandt at der var andre episoder der var mere værd at huske. Det var nemlig et halvt år siden at Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet, og det fandt de autonome ungdomsrødder var en passende anledning til at sætte byen i brand igen. Som havde man besluttet sig for at fortsætte hvor englænderne slap for 200 år siden, blev Nørrebro atter en gang lukket med vejspærringer, mens brosten og molotovcocktails fløj gennem luften. Egentlig pudsigt at tænke på, at det kun er angreb og uroligheder man ønsker at huske i eftertiden.
www.goldendays.dk