Jeg har gennem årene udviklet et lidt ambivalent forhold til det årlige mega-stafetløb i Fælledparken - Fælledparksstafetten, 5x5-stafetten eller DHL-stafetten som løbet efterhånden har heddet i nogle år, opkaldt efter løbets hovedsponsor. Princippet er simpelt, hvor hvert hold stiller med fem mand M/K, som hver skal løbe de afmålte fem km i og omkring Fælledparken i København. Oprindeligt var det blot et hyggeligt aftenarrangement, men i dag er det nærmest en industri, med store teltbyer hvor løberne hygger sig efter løbet, der i dag spreder sig over fire dage for at få plads til alle de hold der ønsker at løbe med. For mange er det jo blevet en tradition, og især mange firmaer laver det som et tilbud til deres ansatte, hvor den forholdsvis simple madpakke, som hvert hold får udleveret, bliver suppleret med professionelle grillarrangementer og fadølsanlæg. Og det er her at ambivalensen kommer op. For på den ene side er det fint at firmaerne på denne måde tilskynder deres medarbejdere til at være fysisk aktive, således at de kan få en art fremskudt julefrokost. Men på den anden side er oplevelsen af selve løbet en noget blandet affære, for et er at man løber tæt sammen fra start til slut, problemet opstår når der er mange imellem, som ikke er vant til at løbe i flok. Passende demonstreret af det kvindfolk som pludselig stoppede op midt i det hele fordi hun skulle skifte program på sin ipod, med det resultat at alle bagved var tæt på at løbe ind i hende. Og når man så nærmer sig mål skal man løbe den sidste halve kilometer i spidsrod gennem teltbyen med dens kvælende grillrøg. Så det er ikke et løb man skal løbe for oplevelsens skyld, eller for at få en god tid, det er et løb man skal deltage i hvis det er tredie halvleg der betyder mest. Alligevel har jeg også i år deltaget i dette løb, og hvor jeg tidligere har løbet for Rainbow M.E., Sparta og Vallensbæk kommune, stillede jeg i år op for mit motionscenter. Men beskæmmende nok var jeg den eneste overhovedet der stillede op for det center jeg mest træner i, så jeg måtte i stedet løbe sammen med et hold fra et andet center i kæden. Og når man ikke kender nogen og de andre kender hinanden bliver tredie halvleg ofte en noget kedelig affære.