Efter to dage i Tokyo, som jeg ikke føler jeg fik så meget ud af på grund af mit jetlag, var det på tide at tage ud i landet. Nu jeg var i Japan skulle jeg selvfølgelig bestige den nationale helligdom, landets højeste bjerg Fuji-San som lå et par timers kørsel fra Tokyo. Der var dog en del logistiske problemer forbundet med bestigningen. I sæsonen, der her kun varer godt to sommermåneder, er der tusindvis af japanere der bestiger bjerget, og langs normalruten tilbyder en række lodges næsten 3.000 sengepladser. Men udenfor sæsonen er disse lodges lukket, ligesom bussen til 5. station, der er det normale udgangspunkt for Fuji, kun har fire afgange klumpet sammen først på eftermiddagen. Så vi kunne ikke lave en bestigning som en dagtur fra 5. station, vi kunne ikke bruge bussen som udgangspunkt da vi så ville være på toppen ved midnatstide, og vi kunne ikke overnatte på bjerget da lodgene var lukkede. Jeg havde forud for denne tur allieret mig med José fra Portugal, således at vi kunne bestige toppen sammen, og han havde egentlig mest lyst til at bestige bjerget ad den gamle pilgrimsrute fra Fuji-Yoshida. Det skulle vise sig at være nøglen til bestigningen. Vi ville starte fra Fuji-Yoshida ud på eftermiddagen, vandre i langsomt tempo gennem natten, således at vi kunne være højt på bjerget ved solopgang. Således kunne vi være på toppen tidlig formiddag og nå ned og fange en af eftermiddagsbusserne ned fra 5. station. Som sagt, så gjort. Vi startede fra templet udenfor Fuji-Yoshida klokken to om eftermiddagen, forsvandt ud gennem baglågen, og snart lukkede skoven sig omkring os. Det var tungt og diset vejr, og efter et par timer satte det i med regn. Øv! Men som mørket faldt på var det faktisk en helt speciel oplevelse at stige op ad pilgrimsstien i pandelampens skær. Ved nitiden dukkede pludselig et lys op i tågedisen - det viste sig at et enkelt af de lave lodges fortsat var bemandet. Vi kom ind her, og selv om værten var på vej i seng kunne han lige lave en hurtig gang ris og karry til os. Vi fik så lov til at slumre på gulvet en tre timers tid, så var det ud i regnen igen lidt over midnat. Snart efter mødte vi hovedstien fra 5. station, og så gik det mod toppen af Fuji-San.