Jeg rullede ind på Shinjuku banegården lidt over otte og kom ti minutter senere med shuttlebussen til det hotel jeg allerede havde ligget på i to nætter da jeg oprindeligt kom til Tokyo. Og så ned til 'gamle' Shinjuku for at få noget aftensmad. Det var nu næsten ti dage siden jeg første gang havde sat mine ben her i Shinjuku, og selv om der også havde været sine negative sider, primært bundende i mit manglende sprogkundskab, havde jeg fået et usædvanligt positivt billede af Japan. For selv om den almindelige japaners engelske sprogkundskaber ikke var specielt høje, så blev der gjort meget for at gøre sig forståelig og behjælpelig. Fremfor alt har det været fedt at være et sted hvor man er så kvalitetsbevidst, selv om det nogen gange er på den brutale måde, som jeg tidligere har beskrevet motorvejsbyggeriet. Især hangen til højkvalitetsmad og friske råvarer har været en positiv overraskelse - jeg har ikke andre steder set kioskmad med en holdbarhedsfrist på timer og ikke dage. Shinjuku er et kapitel for sig, med evige strømme af mennesker dag og nat. Overalt blinker neonlysene, ligesom man har set det på film, og at jeg primært har oplevet Shinjuku i de mørke timer forstærker blot indtrykket. Aktiviteterne spreder sig helt ud på gaden, med vareopstillinger som jeg ellers kun har set det i Kathmandu og højttalerforstærkede falbydere som de værste grønttorvskoner. Videospillehallerne ligger tæt i Shinjuku, og fra disse spilletempler strømmer en elektronisk kakafoni, som herhjemme vil få både politi og arbejdstilsyn til at rykke ud. Men så blot et par minutter borte ligger et gammelt tempel indesluttet mellem to boligblokke, hvor byens larm pludselig er på lang afstand. Og på den anden side knejser rådhuset og luksushotellerne mod himlen i New Shinjuku, med indeklemte grønne parker på bagsiden. Shinjuku er utrolig afvekslende, som en by i byen, og livet leves som var det den sidste uge man havde tilbage at leve i. Måske et resultat af den evigt skælvende jord under byen. Jeg kiggede længe tilbage mod Shinjukus skyskrabere da jeg tidlig morgen kørte med toget til lufthavnen - jeg havde ikke umiddelbart nogen grund til at komme igen, men havde alligevel kraftigt på fornemmelsen at det ikke var sidste gang jeg var i Shinjuku.