Selv om jeg var taget herned primært for at klatre, så nøjedes jeg ikke med det. Det skulle snart vise sig at de tre andre var mere sovetryne end jeg, for da det begyndte at blive lyst var jeg første mand oppe. Så jeg nåede både at komme ud og løbe en tur og smutte til bageren i byen for friske croissanter og flûtes inden de andre fik øjne. Efter en stille og rolig morgenmad var det tid til klipperne. Der var dog temmelig mange på væggene da det var søndag, men vi fik dog plads på secteur Lycopodium. Det var min plan at få klatret to ruter her, og det gik rigtig godt med den første, Cadarache, som var en 16m 4a+ rute. Siden jeg i begyndelsen af 90'erne klatrede en del i Sydfrankrig havde jeg stort set glemt alt om de franske graderinger, men mente at kunne huske, at 4. grad fransk svarede til omkring UIAA IV°. Men for mig var det ikke graderingen der betød mest, for mig var det mindst lige så vigtigt at finde glæden ved at klatre klippe igen. Og det gik forbavsende hurtigt! Men nu var det også en af de bedste kulisser jeg kunne tænke mig, på en solvendt kalkvæg med fast klippe og et utroligt grønt jungleagtigt vildnis i bunden af dalen. Jeg er jo absolut ikke kendt som en sportsklatrer, så blot det at jeg meldte mig til turen kom som en overraskelse for de andre. Og mere så, da jeg sagde at jeg faktisk nød klatringen. Jeg måtte dog melde pas på den anden rute, 4b+ ruten DikTaton, hvor jeg måtte stoppe ca. halvvejs oppe. I dag tog vi så til secteur Eole, hvor jeg fra starten forsøgte mig på 4b ruten Looping, men måtte atter melde pas, derimod gik det rigtig godt på naboruten Saute Meissuge, der blot var 4a. Det var tydeligt at jeg ikke er nogen sportsklatrer, da jeg ikke evner at klatre til styrtgrænsen, men vender om forinden. Hvilket jo er ganske fornuftigt i bjergene, men temmelig unødvendigt på sportsklatrevægge som disse. Men hvis jeg vil bekæmpe det må jeg jo bare begynde at klatre væg, vil mange vel sige. Jeg tror bare ikke det hjælper på mig, da jeg synes en indendørs klatrevæg er det mest uinspirerende der findes. Og hvis man ikke bliver inspireret ved klatringen kan man vel heller ikke drive det til noget.