Navigation:    
Start  >  Blog 
> 17. oktober 2007
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Frankrigs Grand Canyon Onsdag, 17.10.07

I går holdt jeg klatremæssig hviledag, og var derfor klar på at klatre igen i dag. Men det var de andre ikke, for nu var det deres tur til at holde klatrefridag. Det var en lille smule øv, men da de andre syntes at vi skulle bruge dagen på at køre en tur til Verdon livede jeg alligevel op. For det var en lokalitet jeg altid havde haft lyst til at besøge, omend ikke bestige. Jeg havde hørt gruopvækkende historier nok om, at man abseiler adskillige reblængder ned i slugten, og hvis man ikke er i stand til at klatre op igen må man blot abseile helt ned i bunden, hvor der venter 17 km travetur ud. Hvilket kan være ganske hårdt i friktionssko! Det var dog rigtig godt at se denne enorme slugt, Frankrigs svar på Grand Canyon, live. Vi kørte først en tur for at betragte slugten ovenfra, og kørte så til en bro i den østlige ende af slugten, hvorfra vi kunne stige ned til floden i bunden. Det blev en ganske interessant tur. I bunden forløb en længere vandresti, som fulgte floden over en fuld dagsmarch, og hvor vi var steget ned var slugtens sider så stejle at det meste af stien var boret gennem klippevæggene. Hist og pist var der boret huller ud til floden som primært skulle tjene til adgang ved redningsaktioner, men som også var blevet brugt af klatrere; der var som regel en eller flere boltrækker der førte ud fra hullet. Mest fascinerende var dog selve oplevelsen af at være i slugten. Det skrå efterårslys faldt ned på slugtens øvre dele, hvor skoven var begyndt at komme i efterårsfarver, og kombinationen af den øvre solbeskinnede og skovklædte skrænt med efterårsfarver og den nedre slugt som lå i skygge, men hvor den roligt glidende flod reflekterede farverne fra lyset ovenfor var ren kodachrome. Nu havde jeg dog hverken Kodachrome eller klassisk analogt kamera med, men mit digitalkamera havde jeg i det mindste med, og det blev også brugt flittigt. Jeg havde slet ikke bemærket at de andre var steget op igen, så de måtte sende en shuttle ned efter mig før jeg kunne løsrive mig. Så denne 'spildte' klatrehviledag var nu slet ikke så spildt alligevel.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.